Vedtægt
for den selvejende institution
Søborg Privatskole
Godkendt ved ekstraordinær generalforsamling d. 22. april 2009
I.
Skolens navn, adresse, hjemsted og status
§
1. Skolens
navn er ”Den selvejende institution Søborg Privatskole”. Skolen
er oprettet d. 3. juni 1976. Stk. 2. Skolens
hjemsted er Gribskov Kommune. Skolen driver virksomhed fra adressen
Bygaden 12, Søborg, 3250 Gilleleje Stk.
3.
Skolen er en selvejende uddannelsesinstitution, der i sit virke er
uafhængig. Skolen har CVR- nr.: 58062928 §
2.
Stk.
2.
Skolen skal give en undervisning, som står mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen.
Stk.
3.
Skolen skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og
folkestyre.
Stk.
4.
Det er endvidere skolens formål at drive virksomhed på følgende
grundlag, som det er udtrykt i skolens pædagogiske linie:
På
Søborg Privatskole lægger vi vægt på et overskueligt og trygt
miljø med en hverdag præget af samtale, fællesskab og gensidig
respekt. Inden for denne ramme arbejder vi med elevernes udvikling og
tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger. Det er hensigten, at
eleverne gennem hele skoleforløbet opnår en tilværelsesoplysning,
en dannelse, som skal være et fundament til at tage ansvar for egen
tilværelse - og til at forstå sig selv som en del af en kultur. Det
betyder, at undervisningen skal være faglig og byde på såvel
boglige, kreative, musiske, kropslige, historiske og filosofiske
elementer.
Stk.
5 Antallet
af elever i de enkelte skoleklasser må højst være 24. Der kan
udelukkende dispenseres fra denne øvre grænse, hvis en af skolens
nuværende elever, grundet særlige omstændigheder, fra skolens side
anbefales at gå skoleåret om. I
børnehaveklassen må der højst optages 26 børn – inden
efterårsferien. Hvis dette tal nås, kan der først optages nye
børn, når antallet er faldet til under 24. Derefter er antallet af
børn højst 24 som i skoleklasserne.
III.
Skolens bestyrelse og leder
§
3.
Skolens
bestyrelse varetager den overordnede ledelse af skolen og er
ansvarlig over for undervisningsministeren for, at skolens økonomi
og drift - herunder forvaltningen af de statslige tilskud - er i
overensstemmelse med skolens vedtægt og med de til enhver tid
gældende love og andre regler for friskoler og private grundskoler.
Stk.
2.
Skolens leder har det fulde ansvar for den pædagogiske ledelse af
skolen. Skolens leder har tillige ansvaret for, at den daglige drift
af skolen er forsvarlig og i overensstemmelse med gældende regler og
vilkår.
Stk.
3.
Bestyrelsen består af 7 medlemmer, som alle 7 vælges af og blandt
forældrene til elever på skolen (forældrekredsen) efter reglerne i
bekendtgørelsen om valg af tilsynsførende.
Stk.
4.
Bestyrelsesmedlemmernes funktionsperiode er to år. I lige år vælges
tre medlemmer og i ulige år fire medlemmer. Hvert år vælges for et
år ad gangen to suppleanter, en førstesuppleant og en
andensuppleant, der automatisk optages i bestyrelsen, hvis en eller
flere forældrerepræsentanter træder ud af bestyrelsen. Den
suppleant, der opnår flest stemmer er automatisk førstesuppleant.
Stk.
5.
Forældrekredsen kan på en generalforsamling afsætte et eller flere
bestyrelsesmedlemmer, valgt af forældrekredsen, i funktionsperioden,
såfremt dagsordenen for mødet indeholder et punkt om afstemning om
afsættelse af et eller flere bestyrelsesmedlemmer med angivelse af,
at afsættelse sker ved almindelig stemmeflerhed.
Stk.
6.
Bestyrelsesmedlemmerne skal ikke udtræde af bestyrelsen, hvis deres
børn i valgperioden udskrives af skolen mod forældrenes ønske.
Stk.
7.
Bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning
af kvinder og mænd jfr. § 11, stk. 2 i lov om ligestilling af
kvinder og mænd.
Stk.
8.
Skolens ansatte kan ikke være medlem af bestyrelsen og kan kun
deltage i valg af bestyrelsen, når disse samtidigt er medlem af
forældrekredsen. Skolens ledelse, dvs. skolelederen og
viceskoleinspektøren, skal deltage i bestyrelsens møder uden
stemmeret. Bestyrelsen kan beslutte, at repræsentanter for de
ansatte kan deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret. Ved
behandling af enkeltsager, der vedrører personer i skolens ledelse
eller enkelte ansatte, kan bestyrelsen suspendere mødedeltagelsen
for en, flere eller alle de pågældende.
Stk.
9.
Bestyrelsesmedlemmerne er ikke ved udøvelsen af bestyrelseshvervet
undergivet beslutninger truffet af forældrekredsen, bortset fra de
tilfælde, hvor der i nærværende vedtægt er tillagt
generalforsamlingen kompetencer jfr. § 3, stk. 5, § 3, stk. 21, §
10 stk. 1 og § 11, stk. 2.
Stk.
10.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand og næstformand,
således at begge vælges af bestyrelsens midte. Næstformanden
træder i formandens sted ved formandens forfald.
Stk.
11.
Bestyrelsesmedlemmerne skal være myndige, og mindst et flertal,
herunder formanden, skal være registreret i CPR med bopæl i
Danmark.
Stk.
12.
Bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld, men
kan blive ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
Stk.
13.
Bestyrelsesmedlemmerne kan ikke modtage honorar af skolens midler for
varetagelsen af hvervet som bestyrelsesmedlem.
Stk.
14.
Et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen øjeblikkeligt, hvis
medlemmet ikke længere opfylder habilitetsbetingelserne i de i § 2,
stk. 1 nævnte regler for at være medlem af bestyrelsen jfr. § 5,
stk. 6 i lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Stk.
15.
I tilfælde af et bestyrelsesmedlems udtræden i funktionsperioden
f.eks. ved generel inhabilitet indtræder suppleanten i den
pågældendes resterende funktionsperiode. Hvis dette ikke er muligt,
skal der vælges et nyt medlem hurtigst muligt for resten af
perioden.
Stk.
16.
For bestyrelsen, lederen og andre ansatte ved skolen gælder i øvrigt
bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og
kapitel 8 om tavshedspligt m.v.
Stk.
17.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af
medlemmerne er mødt personligt frem. Bestyrelsen træffer
beslutninger ved almindelig stemmeflerhed bortset fra de nedenfor i
stk. 21 angivne beslutninger vedrørende fast ejendom. Der kan ikke
stemmes ved fuldmagt eller ved brev. Ved stemmelighed er formandens –
og i dennes fravær næstformandens – stemme udslagsgivende.
Stk.
18.
Bestyrelsen skal føre protokol over sine beslutninger. Ethvert
bestyrelsesmedlem har ret til at få ført sin afvigende mening til
protokols. Protokollen skal underskrives af de medlemmer, der har
deltaget i mødet. Konstateret inhabilitet skal indføres i
protokollen.
Stk.
19.
Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sin virksomhed, der
mindst skal indeholde bestemmelser om, hvordan indkaldelse til
bestyrelsesmøder skal ske.
Stk.
20.
Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens leder og, i samråd med
skolens leder, skolens øvrige personale. Kompetencen til at ansætte
og afskedige skolens øvrige personale kan bestyrelsen delegere til
skolens leder, idet skolelederen dog, uden at delegation er
nødvendig, til enhver tid på egen hånd kan ansætte og afskedige
vikarer og anden midlertidig medhjælp til kortvarig tjeneste.
Stk.
21.
Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast
ejendom. Til bestyrelsens vedtagelse kræves at mindst 2/3 af
medlemmerne stemmer for.
Stk.
22.
Bestyrelsen fastsætter størrelsen af skolepengene og størrelsen af
forældrebetalingen for skolefritidsordningen samt træffer
beslutning om ethvert andet overordnet spørgsmål om skolen, som
bestyrelsen selv ønsker at træffe beslutning om jfr. dog § 3, stk.
2, § 3, stk. 5, § 3, stk. 21, § 10, stk. 1 og § 11, stk.2.
IV.
Regnskab m.v.
§
4
Skolens
regnskabsår følger kalenderåret.
Stk.
2.
Bestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert år udarbejdes en
retvisende årsrapport for skolen i overensstemmelse med gældende
regler.
Stk.
3.
Bestyrelsen har ansvaret for, at årsregnskabet underkastes
betryggende revision i overensstemmelse med gældende regler.
Stk.
4.
Bestyrelsen er ansvarlig for, at en revideret og originalt
underskrevet årsrapport samt revisionsprotokoller sendes til
Undervisningsministeriet inden udløb af den af ministeriet fastsatte
frist. Alle bestyrelsesmedlemmer skal underskrive regnskabet og
afgive erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne
for medlemskab.
Stk.
5.
Bestyrelsen vælger skolens revisor.
Stk.
6.
Forældre til elever og fastansatte ved skolen har altid ret til at
få kendskab til budgetter, regnskaber og revisionsprotokol, som er
godkendt af bestyrelsen. Bestyrelsen kan udstrække denne ret til
andre. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for retten til
indsigt i skolens forhold. Oplysninger, der er omfattet af
bestemmelserne om tavshedspligt i forvaltningsloven, kan dog ikke
videregives.
V.
Forældrekreds, valg af tilsynsførende m.v. og generalforsamling
§
5
Forældrekredsen
består af forældre til børn på skolen. Andre med interesse for
skolens arbejde kan indmeldes i ”Søborg Privatskoles
Støtteforening”
Stk.
2.
Forældrenes rettigheder i medfør af denne vedtægt og lov om
friskoler og private grundskoler m.v. tilkommer den eller de
personer, der har forældremyndigheden over eleven eller har barnet i
pleje, idet den der har eleven i pleje dog ikke kan træffe
beslutning om skolegangens begyndelse og varighed.
Stk.
3.
Skolen fører en liste over de personer, som har tilmeldt sig som
hørende til forældrekredsen. Listen ændres kun efter begrundet –
om nødvendigt tillige dokumenteret - skriftlig anmodning herom med
efterfølgende behørig underretning til den eller de personer, der
optages henholdsvis slettes på listen. Opmærksomheden henledes på,
at forældremyndighedsindehavere altid har ret til at udøve deres
rettigheder, uanset om de er opført på en liste.
§
6
Bestyrelsen
er ansvarlig for, at forældrekredsen indkaldes til
generalforsamling, hvor forældrekredsen skal vælge en eller flere
personer eller kommunalbestyrelsen til at føre tilsyn med elevernes
standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk, og med at skolens
samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, samt med at
undervisningssproget er dansk.
Stk.
2.
Bestyrelsen er tillige ansvarlig for, at
der
gives Undervisningsministeriet og kommunen underretning om, hvem der
er valgt som tilsynsførende, at
kommunen anmodes om at varetage tilsynet, hvis forældrekredsen ikke
vælger tilsynsførende, og at
forældrekredsen
får underretning om den årlige tilsynserklæring.
Stk.
3.
Bestyrelsen er endvidere ansvarlig for, at forældrekredsen
fastsætter retningslinjer for forældrekredsens eget tilsyn med
skolens almindelige virksomhed herunder med, at skolen giver en
undervisning der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen.
§
7
Ordinær
generalforsamling afholdes hvert år på skolen eller et andet sted i
hjemstedskommunen inden udgangen af april måned. Generalforsamlingen
indkaldes af bestyrelsen ved almindeligt brev, e-mail eller anden
sikker forsendelsesmåde med mindst 14 dages varsel med angivelse af
dagsorden. Generalforsamlingen består af forældrekredsen, jf. § 5
stk. 1, samt den personkreds, som forældrekredsen ved
generalforsamlinger beslutter kan deltage, jf. § 7 stk. 8. Det er
kun forældrekredsen, der har stemmeret. Det skal fremgå tydeligt og
klart for alle parter, at det er valg af de syv bestyrelsesmedlemmer,
jf. § 3 stk. 3, og valg af den eller de tilsynsførende, jf. § 6
stk. 1, der stemmes om. Bestyrelsen er ansvarlig for, at det alene er
personer, der tilhører forældrekredsen, der stemmer.
Indkaldelsen
til ordinær generalforsamling skal mindst indeholde følgende
dagsorden:
1.
Valg af dirigent.
2.
Bestyrelsen aflægger beretning.
3.
Bestyrelsen forelægger det reviderede og godkendte årsregnskab til
orientering.
4.
Bestyrelsen forelægger det vedtagne budget til orientering.
5.
Valg af bestyrelsesmedlemmer, jfr. § 3, stk. 3 og 4.
6.
Fastsættelse af det højeste antal suppleanter og valg af
suppleanter, jfr. § 3, stk. 4.
7.
Indkomne forslag.
8.
Eventuelt.
Stk.
2.
På generalforsamlinger, hvor der vælges tilsynsførende jfr. § 6,
stk. 1, suppleres dagsordenen med følgende punkter:
1.
Fastsættelse af funktionsperiode (højst 4 år) for skolens
tilsynsførende.
2.
Beslutning om hvorvidt tilsynet skal udføres af en eller flere
personer eller af kommunalbestyrelsen.
3.
Fastsættelse af det højeste antal tilsynsførende og eventuel
opdeling i tilsynsaktiviteter.
4.
Valg af tilsynsførende.
Stk.
3.
Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling,
skal være bestyrelsen i hænde senest den 15. marts. Forslag skal
bekendtgøres for medlemmerne senest ved indkaldelsen til den
ordinære generalforsamling.
Stk.
4.
Af indkaldelsen skal fremgå gældende regler for valg af
bestyrelsesmedlemmer, det vil sige reglerne for valg af
tilsynsførende. I de år, hvor der skal ske valg af tilsynsførende,
skal gældende regler for valg af tilsynsførende samt tilsynsregler
ligeledes fremgå af indkaldelsen. For begge valg gælder, at det af
indkaldelsen bl.a. skal fremgå, at enhver forælder har ret til at
foreslå kandidater på mødet.
Stk.
5.
Hvert medlem har én stemme.
Stk.
6.
Der kan kun gives fuldmagt til en person, med hvem man har fælles
forældremyndighed over et barn på skolen.
Stk.
7.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtigt uden hensyn til antallet af
fremmødte medlemmer. Generalforsamlingen træffer beslutninger ved
almindelig stemmeflerhed, bortset fra beslutning om nedlæggelse af
skolen jfr. § 11, stk. 2.
Stk.
8.
Generalforsamlingen træffer afgørelse om, hvorvidt personer uden
for forældrekredsen kan deltage i generalforsamlingen og i givet
fald hvilke personer. Adgang til generalforsamlingen har ethvert
medlem af forældrekredsen. Såfremt det skønnes relevant, kan den
til enhver tid siddende bestyrelse beslutte, at revisor skal deltage
i generalforsamlingen.
Stk.
9.
Skolens ansatte samt kandidater til bestyrelsen og tilsynsførende
kan ikke være dirigent på generalforsamlinger.
Stk.
10.
Der skal føres protokol over det på generalforsamlingen vedtagne.
Protokollen skal underskrives af dirigenten.
Stk.
11.
Valghandlinger skal være hemmelige, hvis et eller flere medlemmer af
forældrekredsen ved generalforsamlingen ønsker det.
Stk.
12.
Ved valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og tilsynsførende kan
hver forælder afgive stemme på
det
antal medlemmer, der skal vælges til bestyrelsen, henholdsvis på
et antal personer svarende dels til det besluttede højeste antal
suppleanter og dels det besluttede højeste antal tilsynsførende.
Stk.
13.
Kandidaterne er valgt i rækkefølge efter størrelsen af de
personlige stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretages
lodtrækning.
Stk.14.
Genvalg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og tilsynsførende kan
finde sted.
Stk.
15.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen beslutter
det. Ekstraordinær generalforsamling skal i øvrigt indkaldes af
bestyrelsen, når 3 medlemmer af bestyrelsen eller 1/3 af medlemmerne
af forældrekredsen skriftligt kræver det. Indkaldelsen sker som ved
ordinær generalforsamling.
Stk.
16.
Generalforsamlingens kompetencer er anført i § 3, stk. 3, § 3,
stk. 5, § 6, § 7, § 10 og § 11, stk. 2.
VI.
Skolens drift
§
8
Skolens
drift gennemføres ved offentlige tilskud og ved egendækning
herunder skolepenge for eleverne og forældrebetaling for
skolefritidsordning efter lov om friskoler og private grundskoler
m.v. og eventuelt ved bidrag fra andre.
Stk.
2.
Skolens midler må kun komme skolens skole- og
undervisningsvirksomhed til gode.
Stk.
3.
Et eventuelt overskud ved skolens drift tilfalder skolen.
Stk.
4.
Bidrag til skolen giver ikke ret til nogen del af skolens formue
eller til udbytte af nogen art.
Stk.
5.
Bestyrelsen skal forvalte skolens midler til størst mulig gavn for
skolen og skal tage skyldige økonomiske hensyn.
Stk.
6.
De af skolens likvide midler, der ikke er nødvendige til skolens
daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på
en eller flere af følgende måder:
1)
Som indestående i danske pengeinstitutter hjemhørende i Danmark
eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde (EØS).
2)
I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter,
Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske
finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.
3)
I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en
dansk kommune står som udsteder eller garant.
4)
I værdipapirer fra et EU-/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og
investeringsforeningspapirer, som efter deres art og sikkerhed kan
sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.
5)
Skolens midler må kun anbringes på konti m.v., som alene skolen har
rådighed over
VII.
Tegningsret
§
9
Skolen
tegnes enten af bestyrelsens formand og skolens leder i forening
eller af en af disse i forening med bestyrelsens næstformand.
Stk.
2.
Ved køb salg og pantsætning eller andre dispositioner over skolens
faste ejendomme kræves underskrift af 2/3 af bestyrelsens medlemmer.
Stk.
3.
Tegningsretten kan ikke delegeres, og der kan ikke gives prokura jfr.
dog stk. 4.
Stk.
4. Bestyrelsen
kan træffe beslutning om, at skolelederen i et nærmere fastlagt
omfang og under bestyrelsens ansvar bemyndiges til at udføre
overordnede ledelsesfunktioner, når dette er nødvendigt for at opnå
en hensigtsmæssig daglig ledelse.
VIII.
Ændring af skolens vedtægt
§
10 Bestyrelsen
og generalforsamlingen træffer i fællesskab beslutning om
vedtægtsændringer. I begge organer sker vedtagelse efter reglerne i
§ 3, stk. 17 og § 7, stk. 7. Ændringer i vedtægter sker ved
vedtagelse på to på hinanden følgende generalforsamlinger, der
afholdes med mindst 14 dages mellemrum, jf. § 10.
Stk.
2.
Skolens vedtægt samt fremtidige vedtægtsændringer skal godkendes
af Undervisningsministeriet for så vidt angår bestemmelser om
skolens styrelse og økonomiske forhold.
IX.
Nedlæggelse af skolen
§
11
I
tilfælde, hvor bestyrelsen efter lovgivningen skal drage omsorg for
likvidation af skolen, har bestyrelsen kompetence til at træffe
beslutning om skolens nedlæggelse. Beslutning træffes efter reglen
i § 3, stk. 17, 1. pkt.
Stk.
2.
Bortset fra det foran i stk. 1 nævnte tilfælde træffer
forældrekredsen beslutning om skolens nedlæggelse. Til vedtagelse
af forslag om nedlæggelse kræves, at et flertal på mindst 2/3 af
samtlige medlemmer stemmer for forslaget.
Stk.
3. Ophører
skolen med at drive skolevirksomhed efter bestemmelserne i § 2, stk.
1 og 2, skal den nedlægges.
Stk.
4.
Det påhviler bestyrelsen at orientere forældrekredsen om beslutning
om nedlæggelse og om grundlaget herfor. Orienteringen skal ske
umiddelbart efter beslutningen om nedlæggelsen er truffet.
Stk.
5. Det
påhviler bestyrelsen at give Undervisningsministeriet og de
kommuner, hvor eleverne er hjemmehørende, meddelelse om skolens
nedlæggelse.
Stk.
6.
Det påhviler bestyrelsen at orientere Undervisningsministeriet, hvis
skolen standser sine betalinger, begæres konkurs, eller der i øvrigt
er fare for, at skolens virksomhed må indstilles.
Stk.
7.
Bestyrelsen har ansvaret for bevarelsen af skolens aktiver og for, at
den økonomiske opgørelse i anledning af skolens nedlæggelse
foretages efter gældende regler, samt at skolens nettoformue
anvendes i overensstemmelse med vedtægten.
Stk.
8.
Eventuelle overskydende midler skal med Undervisningsministeriets
godkendelse anvendes til skoleformål, der støttes gennem lov om
friskoler og private grundskoler m.v.
Stk.
9.
Det påhviler bestyrelsen at fungere videre, indtil den økonomiske
afvikling af skolens aktiver og passiver er tilendebragt efter
gældende regler, herunder at skolens nettoformue anvendes i
overensstemmelsen vedtægten.
II. Skolens formål