Jf. lov om friskoler og private grundskoler er der valgt en tilsynsførende for skolen. Den tilsynsførende skal aflægge uanmeldt besøg på skolen gennem skoleåret og følge undervisningen især i dansk, matematik og engelsk. Den tilsynsførende skal sikre, at undervisningen lever op til, hvad man almindeligvis kan forvente i folkeskolen.
Skolens tilsynsførende aflægger en mundtlig beretning og en skriftlig erklæring ved skolens årlige generalforsamling. Ved generalforsamlingen 2009 blev Ulla Skorstengaard, sognepræst i Gilleleje, valgt som tilsynsførende. Tilsynsførende vælges for 4 år.
Tilsynserklæring for Søborg Privatskole (Skolekode 213 007) afgivet ved generalforsamlingen 25.4.2012
Tilsynsførende: Sognepræst Ulla Skorstengaard, Kunertsvej 5, 3220 Tisvildeleje.
Jeg har som tilsynsførende besøgt skolen på følgende dage, i følgende klasser og på følgende tider:
19.4
Forud for besøgene i klasserne, blev jeg vist lidt rundt på skolens område og så den ny anlagte sø, amfiteateret og de frirum, der er skabt i det fri men også til brug i undervisningsøjemed.
1. klasse 9.30-9.55/ Dansktime med vikar og støttelærer.
Børnene sidder med ansigtet vendt mod tavlen ved borde i 3 lange rækker delt i to afdelinger. Lærerne går rundt mellem bordene og rådgiver børnene, der er i færd med at skrive. Der er en let snakken i lokalet – og enkelte af børnene ”kopiere” lærernes adfærd og går rundt på samme måde. Da de bliver bedt om at sætte sig tilbage på plads kravler en af pigerne hen over sit bord for at komme til sin stol. Børnene virker fortrolige med lærerne. Det er meget forskelligt hvor koncentreret børnene arbejder og hvor meget de når at skrive.
2.klasse 9.55-10.20/ Dansktime med vikar.
Børnene sidder med ansigtet vendt mod tavlen ved små borde 2 og 2.
Vikaren introducerer arbejdsopgaven, som er at fortsætte et bogprojekt. Børnene skal 2 og 2 lave en lille bog om et dyr. Der er en vis uro i klassen i form af livlig snak om arbejdet – men også om legeaftaler til senere: ”Jeg vil gerne lege med dig, men på betingelse af at…” lyder det fra et af drengebordene. To piger sidder i vinduet på den brede karm og er i færd med at kopiere et billede af et dyr ved at holde siden op mod lyset. Andre lader sig inspirerer og følger ideen. Det er igen meget forskelligt hvor meget børnene får lavet. Et af børnene sidder f.eks. og bruger tiden udelukkende på at sætte sine tusser i farveorden i penalhuset. Vikaren går stille rundt og er meget opmærksom på hvem af børnene, der har behov for hjælp – også selvom de ikke nødvendigvis råber op. På et tidspunkt bliver støjniveauet så højt, at et af børnene sætter i med en ”kontralyd” – og vikaren får da dæmpet niveauet – for en tid…
7.klasse 10.20-10.40/ Dansktime med den faste lærer
Det er et meget lille klasselokale. Da jeg kommer midt i timen sidder eleverne rundt omkring ved borde i små grupper. En af dem sidder på et af bordene. Der er dyb koncentration og fokus på arbejdsopgaven, selvom der er højtlydt snakken og ivrig diskussion. Der skal laves madplan til lejrskoleopholdet, hvor de selv skal stå for indkøb og madlavning. Frøken Jensens kogebog ligger på et af bordene. Ambitionsniveauet er meget forskelligt, kan jeg hører, lige fra hjemmelavet hønsekødssuppe til præfabrikerede måltider med tacoskaller, eller pasta med pesto. Stor pris- og tidsforbrugs-bevidsthed - for som et af drengeholdene overvejede: ”Hvis vi nu sparer, så kan vi måske gå ud og spise sammen en aften”. Men også sjove praktiske spørgsmål: ”Kan man koge en suppehøne i en elkedel?” Klasselærer er stille til stede med nærvær – og kærligt drillende kommentarer/ input, som da hun spørger en af de grupper, der har lagt sig fast på Tacoskaller og lignende: ”Har I overvejet at lave et madeksperiment og leve vegetarisk en hel uge?”
Lærerværelset 11.00-11.30
Her oplevede jeg at lærerne brugte deres pause på at drøfte diverse elevspørgsmål og konfererer med hinanden. Skoleledere dukkede op.
4.klasse 11.30-11.55/ Matematik med den faste matematikllærer
Da vi, læreren og jeg, samtidigt kommer ind i klasselokalet, er eleverne her og der og alle vegne. Men de finder hurtigt tilbage på plads med en stille, kort bemærkning: ”Tilbage på pladserne, her følger vi reglerne”. Det introduceres, at der skal være computer-matematik-time. Det fremgår af elevernes reaktion, at det var de bekendte med. Alle går over til computerrummet, som skal låses op – også i den tremmedør, der er bag den almindelige dør. Alle går hen til deres faste computerplads. Alle computere er limet fast til bordene. Der er tremmer for vinduerne. Nu er klokken 11.39. ”Nu skal I bare høre…” Computerne startes op. Der er problemer med enkelte af dem – og klokken bliver 11.45 inden alle er nogenlunde parate til at gå i gang med at løse opgaverne fra matematikbogen ved hjælp af computerens regneark. Igen: der er stor forskel på hvad de når – og tydeligvis i, hvad de har af fortrolighed med regneark og computere i det hele taget. Det er ikke let at give fælles instrukser, for der går hele tiden meget af lærerens tid med at hjælpe hver enkelt elev i gang eller ud over udfordringer.
6. klasse 12.00-12.25/ Dansk med den faste dansklærer
Da jeg kommer ind i lokalet, er eleverne i gang med færdselsundervisning i form af powerpoint/lysbilleder, der viser den rute, de skal cykle til den kommende cykelprøve. Der er livlig dialog mellem elever og lærer, men også mange løse kommentarer. Børnene sidder ved borde vendt med ansigtet op mod tavlen, men de sidder også og drejer rundt på sig selv – så man kunne forundres over, hvor mange stillinger, det kan lade sig gøre at sidde i. Et af børnene finder hele tiden på undskyldninger for at rejse sig. Læreren er tydeligvis opmærksom på at de er ved at være trætte og ukoncentrerede. Beder dem rejse sig og strække sig og ”cykle med armene” – et af børnene spørger om de ikke hellere skulle gå ud og spille fodbold alle sammen – og lidt senere (kl. 12.50) ser jeg dem da også på boldbanen, både elever og lærer.
8. klasse 12.30-12.55/ Dansk med den faste lærer.
Da jeg ankommer til de stores hus, møder jeg nedenunder klasselæreren som er i dialog med nogle af pigerne. Der er en konflikt, som skal løses. Jeg går hurtigt ovenpå til de andre, der befinder sig i lokalerne ovenpå og ude på trappen. De er i gang med en danskopgave om forholdet mellem film og bog ud fra Klaus Rifbjergs ”Den kroniske uskyld”. Der foreligger et kopiark med spørgsmål fra læreren. Der arbejdes i grupper. Der er en højlydt snakken, men rimelig stor koncentration og det er tydeligt, at der i de fleste grupper, er nogle af eleverne, der tager styringen og dirigerer de andre på plads eller til at arbejde på bestemte måder eller til at læse bestemte dele af opgaven. Der diskuteres flittigt og ”klogt” – ”Der var mange unge mænd, der rød pibe dengang – kender du nogen, der ryger pibe i dag” eller: ” Kender du nogen, der hedder Preben i dag? – Ja, det gør min farfar!”. ”Hvad med Tore? – jeg kender ingen!” – og imens googler en af pigerne navnene og finder frem til, hvor mange der i sidst er blevet døbt Preben eller Tore. Hhv. 1305 og 572. Selvom de snakker højt sammen, virker det som om de er i stand til at koncentrere sig om opgaverne – og det virker som om spørgsmålene strukturerer deres arbejde. Men det virker også som om de har behov for at kunne brede sig over hele overetagen.
20.4
3.klasse 11.40-12.20 /Dansk med deres faste lærer
Da jeg ankommer, er klassen i gang med at pakke sammen fra de, de havde været i gang med og at skrive lektier i deres lektiebog. Derefter gik de i gang med at præsentere deres gruppearbejder fra et emne om Grønland. De tager udgangspunkt i plancher de selv har tegnet – ud fra bøger, de har læst om Grønland. Læreren spørger ind til det læste stof – og til tegningerne og refererer tilbage til den udflugt de havde haft dagen før. De andre elever opfordres til at stille spørgsmål og til at være opmærksomme lyttere. ”Flot klaret af en dreng!”, - kom en kommentar pludselig fra en af pigerne. Hvortil læreren svarede: Jeg synes det er en modig tegning, så på den måde kan man måske godt sige, at der er forskel på, hvordan piger og drenge tegner.
Det var imponerende så flotte nogle af tegningerne var. Men det var tydeligt at det var svært for nogle af børnene at være fokuserede og koncentrerede når de skulle fremlægge – og svært bare at finde ud af at sige noget med ansigtet vendt mod de andre og med ryggen til deres ”produkt”. De blev dog godt hjulpet og kærligt vejledt i den øvelse. Da det lakker mod slutningen, er der lige pludselig et af børnene, der smutter fra sin plads, ned på alle fire og giver sig til at kravle tværs igennem lokalet for at putte noget i en skraldespand.
Tilsynets vurdering
Af elevernes standpunkt.
Det er tilsynets vurdering at det faglige niveau er svarende til børnenes alder og folkeskolens niveau.
Af skolens samlede undervisningstilbud
Det er tilsynets vurdering, at skolen tilbyder en undervisning, der i sin helhed fuldt ud står mål med de tilbud der gives i folkeskolen – og endda lidt til, idet de rammer der er for at flytte dele af undervisningen udenfor, er meget fine og fantasifulde.
Af hvorvidt skolen overholder lovkravet om at eleverne skal forberedes til at leve i et samfund med demokrati og frihed og folkestyre.
Det er tilsynets vurdering at der foregår en god demokratisk dannelse på skolen og at denne dannelse er en indbygget del af den måde, hvorpå eleverne mødes i undervisning såvel som i frikvartererne. Skolens lærere synes helt klart at forholde sig også til de sociale aspekter, der er for de enkelte elever – og udviser en stor forståelse for den betydning det har for indlæringen. Det fremgik også at samtaleformen i lærerværelset.
Det er dog tydeligt, at skolen også må tumle med de samme udfordringer, som findes i folkeskoleregi, med manglende koncentration og ro, selv hos forholdsvis store børn. Det forekommer derfor positivt og visionært at der tænkes i hvordan undervisningen måske kan varieres fra et klasselokale.