Generalforsamling 2010 referat

Referat af ordinær generalforsamling den 14. april 2010

 

Dagsorden:

 

  1. Valg af dirigent

  1. Bestyrelsen aflægger beretning v/bestyrelses formand, Susan Kjeldgaard

        Skolens leder aflægger beretning v/Lars Willer

  1. Forelæggelse af den reviderede og godkendte årsrapport

  1. Forelæggelse af det vedtagne budget

  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer

  1. Fastsættelse af det højeste antal suppleanter samt af suppleanter

  1. Fastsættelse af funktionsperiode, samt valg af tilsynsførende

  1. Indkomne forslag

  1. Eventuelt

 

Ad 1)

Bestyrelsen foreslog Niels Kjeldgaard som dirigent. Niels Kjeldgaard blev herefter valgt.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.

Der var 27 stemmeberettigede tilstede og 12 fuldmagter, d.v.s. i alt 39 stemmer.

 

Ad 2)

a) Bestyrelsens formand, Susan Kjeldgaard, aflagde beretning.

b) Skoleleder, Lars Willer, aflagde beretning. Der blev opfordret til at melde sig ind i støtteforeningen. 
 

Ad 3)

Den reviderede og godkendte årsrapport for 2009 blev gennemgået af Lars Willer.

 

Ad 4)

Det vedtagne budget for 2010 blev gennemgået af Lars Willer.

 

Ad 5)

Susan Kjeldgaard, Søren Ullersted, Michael Holm og Dorthe Prior var på valg og ønskede alle at genopstille.

Desuden stillede Anne Cathrine Haugstrup og Thor Mønsted op til bestyrelsen

 

Følgende blev valgt til bestyrelsen: Susan Kjeldgaard, Søren Ullersted, Dorthe Prior, Anne Cathrine Haugstrup

 

Herefter består bestyrelsen af Susan Kjeldgaard, Søren Ullersted, Dorthe Prior, Anne Cathrine Haugstrup, Flemming Larsen, Merethe Færch og Morten Vaabengaard.

 

Ad 6)

Det blev besluttet, at der skal vælges to suppleanter.

Thor Mønsted og Jesper Beckman blev valgt som henholdsvis 1. og 2. suppleant.

 

Ad 7)

Ulla Skorstengaard blev valgt i 2009 for 4 år.

 

Ad 8)

Der var ingen indkomne forslag

 

Ad 9)

Der blev spurgt til, om der ville blive indført lektio/elevintra, hvor eleverne via nettet kan tjekke, hvilke lektier de har for.

LW svarede, at det vil blive overvejet, men at det også skal vurderes, hvad det koster arbejdstidsmæssigt i forhold til lærernes overenskomst. Det skal selvfølgelig være en fordel for alle.

Det blev bemærket, at den ene buschauffør har sagt op, og der derfor er afløsere, hvilket ikke fungerer særlig godt.

LW svarede, at det selvfølgelig er ærgerligt, at en god chauffør har sagt op, men at vi ikke har direkte indflydelse på den slags. Vi har en kontrakt med selskabet, ikke med de enkelte chauffører. Hvis der er problemer omkring busdriften, bør henvendelser ske til skolen, herfra bringes det videre til selskabet.

Bestyrelsen blev rost for sit arbejde, men det blev bemærket at det ikke var så hensigtsmæssigt, at et bestyrelsesmedlem var stemt ud, mens der stadig sad en i bestyrelse, der ikke mere har børn på skolen.

MV henviste til vedtægterne, der er godkendt af undervisningsministeriet, hvoraf det fremgår, at man har ret til at blive siddende i bestyrelsen perioden ud.

Der blev spurgt til om det ville blive overvejet at indføre folkeskolens afgangsprøve igen.

LW svarede, at vores egen afgangsprøve løbende er blevet evalueret, og her, efter 3. år, bliver der lavet en større evaluering. Indtil videre har det overhovedet ikke været et problem for eleverne, og fordelene har været store. LW opfordrede til at læse på hjemmesiden, hvor hele baggrunden for beslutningen fremgår.

Der blev spurgt til, om det ikke kunne være årsagen til, at der ikke var nok elever til at oprette en 10. kl.

LW svarede, at det kun er 9. kl. afgangsprøve, der er adgangsgivende, og den har de udefrakommende elever jo med sig, når de kommer til os. Det er derfor ikke umiddelbart en hindring for at få elever udefra.

 

Susan Kjeldgaard takkede Mikael Holm-Jensen for sit mangeårige arbejde i bestyrelsen.

 

Dirigenten og formanden takkede for god ro og orden


Dirigent Niels Kjeldgaard

Referent Nina Skydsgaard

_____________________________________________________________________________________


_________________________________________________________________________________________________


Søborg Privatskoles hjemmeside © 