Inden
en generalforsamling tænker jeg altid, kan jeg sige noget nyt? Så
går jeg året igennem og bliver hver gang lige overrasket! For det
kan jeg; igen i det forgangne år er der sket meget! Heldigvis også
positivt nyt trods store udfordringer.
Temaerne er jo velkendte en økonomisk krise på verdensplan, der forplanter sig til Danmark, kommunerne og slutligt ud i de enkelte skoler.
Regeringen
har valgt at håndtere det, i forhold til privatskolerne, ved at
foretage en regulering på 1% af vores koblingsprocent med
tilbagevirkende kraft i 2010, og derudover en løbende regulering med
4% indtil år 2014. Isoleret set kan man tænke, at vi alle skal
bidrage og deltage i en slags ”genopretning”, men de udfordringer
vi som privatskole bliver stillet overfor er meget mere komplekse og
komplicerede.
Privatskoleforeningens
gamle motto ”flere penge og færre regler” er ufrivilligt blevet
ændret til ”færre penge og flere regler”, hvilket reelt er en
rigtig dårlig handel, idet det betyder, at den stolte tradition vi
har i Danmark om, at skolevalget er frit og lige for alle, reelt står
overfor en alvorlig krise.
Bekymringen
fra Privatskoleforeningens side er, at vi kan stå overfor muligheden
for at blive en ”udliciteret folkeskole”, hvilket indebærer, at
vi kommer til at stå over valget om at gå efter pengene eller
friheden. Hvilket igen kan betyde, at det frie valg bliver et valg
efter den enkelte families økonomi, som i yderste konsekvens kan
blive, at det således kun er ”rige” familiers børn, der kan
vælge frit. Hvis vi ser bort fra økonomien og kigger på
”udliciterings tanken”, er det næsten endnu mere bekymrende,
idet der mellem linjerne i udtalelser og de nye regler bliver udtrykt
et ønske om at styre elevtilgangen – og, med et udgangspunkt i
ganske få ”religiøse” skoler, forsøge at styre undervisning og
holdninger i de øvrige frie skoler. Disse mekanismer kan styres
økonomisk og reelt udvande den frihed, der ligger i traditionen om,
at frie skoler er holdningsskoler og et frit alternativ til de
kommunale folkeskoler. Det vi i Danmark reelt mister er også
folkeskolens mulighed for at spille bold med privatskolerne, der ofte
er dem, som viser nye veje og muligheder i undervisningen og mest af
alt, er et fornemt eksempel på frihed og demokrati.
Når jeg bruger så meget tid på dette emne, er det fordi, det er vigtigt. Det er vigtigt, at vi forsat kan fungere som fri skole, at det forsat er muligt for flest mulige at vælge den skole og undervisningsform, vi som forældre tænker er bedst mulig for vores børn. En kritik som fri/privatskoler ofte er udsat for er, at vi ikke tager ”socialt ansvar”, at vi ikke modtager elever med særlige behov og tosprogede elever. Dette er blevet tilbagevist og bevist forkert mange gange, men det virker ikke til, at det vinder gehør hos nogen partier (uanset farve) på Christiansborg. Dette giver privatskoleforeningen en fornemmelse af, at der er stærke kræfter i gang med at ville ændre på den frie skoles muligheder.
Jeg
siger ikke dette for at skræmme jer, men for at gøre jer opmærksom
på, at der også er større ting på ledelsens og bestyrelsens
dagsorden end nye møbler, bygninger og almindelige, daglige
skolegøremål.
Når
det er sagt, så har vi jo igen haft et rigtigt godt år, vi har
taget den nye legeplads i brug til stor glæde for de mindre klasser,
pc-ordningen til 7 klasse blev også sat i gang, og der lyder kun
stor tilfredshed med den. Vores byggeri er i fuld gang og ser helt
fantastisk ud. Det har ikke været helt uden udfordringer hvilket jeg
er sikker på at Lars kommer med en nærmere redegørelse for. Igen i
år har 5, 7 og 9 været på lejrskoler med udelukkende gode
tilbagemeldinger. Vi har haft så stor forespørgsel på ledige
pladser, at vi har genåbnet en venteliste.
Cambodja
har modtaget vores gamle møbler og nye er blevet indkøbt. Hvilket
jo alt i alt fortæller, at vi igen har klaret de økonomiske
udfordringer med bravur, og det kunne ikke lade sig gøre, hvis vi
ikke havde en meget dygtig og kreativ ledelse samt en
medarbejderstab, der udviser stor fleksibilitet og
forandringsvillighed. Her tænker jeg bla. ordningen i
børnehaveklassen, hvor vi besluttede, at medarbejderne fra sfo'en
skal indgå i en turnusordning, og hvor Pernille Top som ene
børnehaveklasseleder. En ordning der bidrager til stor faglighed og
tryghed i børnenes hverdag.
Vi
har også fået en ny hjemmeside, den vil vi opfordre jer forældre
til at besøge jævnligt, idet det nu vil være der, at alle nye og
gamle informationer er at finde.
Så
trods økonomiske indgreb kan vi igen sige, på Søborg Private skole
går det godt. Vi har stor tryghed i hverdagen samtidig sker der også
hele tiden ny udvikling og tiltag, som feks. samarbejdet med
Skovskolen i Nødebo.
Bestyrelsen
er også sikker på, at vi finder gode og innovative veje til at
komme den varslede 4% nedskæring i statstilskuddet på ca.550.000,-
i møde.
Der
hvor det absolut ikke går godt er hos Støtteforeningen. Den lider
og foreningens fremtid er reelt i fare. Bestyrelsen har i årevis
henstillet til jer forældre om at blive medlem af foreningen, at
betale de 100 kr. det koster årligt, at nogle af jer blev aktive og
hjælpere, men det har ikke givet noget resultat.I dag består
foreningen af 36 medemmer hvoraf 6 er bestyrelsesmedlemmer. 3
bestyrelsesmedlemmer går af, idet de ikke længere har børn på
skolen.
Så venner, er det fordi, I tænker, at der ikke er brug for sodavandsdisko, translokation for 9 kl, sodavand og øl til klassearrangementer, kunstneriske indslag i form af optræden og underholdning af udefra kommende kunstnere og meget mere, som foreningen bidrager med? Eller er det fordi, I glemmer det i en travl hverdag?
For så skal I til at kridte skoene og komme til lommerne!! Hvilket betyder, at der er nogen, der bliver aktive i foreningen og flere bliver medlemmer.
Så
efter denne kedelige meddelelse vender vi blikket mod medarbejderne
på skolen og siger tak. Tak for endnu et år med jeres kæmpe
indsats. Vi siger velkommen til nye vores nye pedel, Jesper, vores
nye pædagog i sfo'en, Lars, vores nye tysk/engelsk-lærer, Jacob. Og
tak til vikar i sfo'en, Leena der kreativ og omsorgsfuld har ledet
vores sfo-børn igennem Katjas barsel, og tak Karen, der været en
glimrende vikar for Michael Funch, der desværre måtte forlade os.
Derudover siger vi igen tak for ledelsens store indsats i stort og
småt. I er alle uundværlige og en gave for vores børns hverdag.
Men
vi har jo også en bestyrelse, og den kommer i år til at miste to
markante personer, nemlig Flemming Larsen og Morten Vaabengaard.
Lad
mig starte med dig Morten. Du har været min sparringspartner og den,
der har haft det skarpe økonomiske blik. Du har bidraget med
konfliktløsning og al din viden, men ikke mindst med din
medmenneskelige tilgang til livet og skøn humor. Tak for de 8 år,
hvor du har bidraget til skolens udvikling og stabilitet.
Flemming
- med dig mister vi historie, vi mister en mester ud i diplomati og
forsoning, din lærer/idræts baggrund, din store viden fra diverse
ungdoms- og skolemiljøer samt din evne til at se muligheder frem for
begrænsninger. Dertil kommer, at vi vil komme til at savne dit gode
humør og badutspring, når møderne bliver for lange. Du har nok den
længste historik af nogen på skolen, idet du selv har gået og har
siddet i bestyrelsen i 12-13 år. Så en helt særlig tak til dig.
Flemming
og Morten, jeres indsats vil blive savnet, og I har om nogen bidraget
til denne skoles succes og fantastiske udvikling. Vi håber vi stadig
kan trække lidt på jer ved behov – tusind tak.
Dette
betyder jo også, at vi så senere i aften har mulighed for at byde
to nye velkommen i bestyrelsen.
Så,
til sidst en lille husker til alle forældre: Jeres børns skole er
en forening, en forening i frivilligt har meldt jer ind i, en
forening, der har vedtægter, en forening med stemmeret og
indflydelse, en forening, hvor vi taler til, om og med hinanden på
en ordentlig og værdig måde.
Jeres rolle er at bidrage med nærvær, interesse og samarbejde. Det indebærer også, at det er jer, der udadtil tegner foreningens ve og vel, og med stor betydning for dit og mit barns skolegang.
Susan Kjeldgaard, bestyrelsesformand