SØBORG PRIVATSKOLE
GIM 4065
FORUNDERSØGELSESRAPPORT
v. cand. phil. Tim Grønnegaard
Undersøgelsens forhistorie
Entreprenør Søren Ullerslev henvendte sig 23/11 2011 til Gilleleje Museum. Han var under nedlæggelse af et kloakrør ved Søborg Privatskole (fig. 1) stødt på to store sten ved siden af hinanden i samme niveau. Han havde udvidet grøften til siderne og konstaterede, at det muligvis var af kulturhistorisk interesse. Han standsede arbejdet og ringede til mus. insp. Liv Appel, som henviste til cand. mag. Kjartan Langsted.
Undersøgelsens forløb, bemanding og metode
Undersøgelsen fandt sted i perioden 24.-29. november 2011.
Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard, ansvarlig leder mus. insp. Liv Appel. Som assistent medvirkede cand. mag. Kjartan Langsted. Den lille gravemaskine med 50 cm bred skovl blev ført af Søren Ullerslev.
Det afgravede felt blev renset af i fladen og opmålt 1:20. Feltet og omridset af stenlægningen blev endvidere opmålt med totalstation og efterfølgende digitaliseret (se fig. 2). Da det var konstateret, at der var tale om et fortidsminde, der ikke kunne graves væk uden videre, blev det aftalt med entreprenøren, at han lod vandledningen slå et knæk øst om fortidsmindet. Denne ”afledningsmanøvre” blev også overvåget af Gilleleje Museum. De her fremkomne sten kunne heldigvis bevares på stedet, idet vandledningen kunne føres hen over dem. På denne måde var det ikke nødvendigt at foretage en egentlig udgravning.
Der blev kun hjemtaget et enkelt løsfund fra undersøgelsen.
Undersøgelsen blev fotodokumenteret med digitalfotos.
ANLÆGSBESKRIVELSER
Stenlægning
På et stykke af kloaktracéet havde entreprenøren gravet 10-15 cm store sten op i 60-70 cm’s dybde. Han havde formodet det var en faskine ell. lign. og havde ikke bidt mærke i det, før der kom to større aflange sten i forlængelse af hinanden på tværs af tracéet. Disse sten viste sig at være dele af en form for øst-vestgående kantning: der kom en tredje aflang kantstillet sten i forlængelse af de andre. Herefter kom der tilsyneladende et hjørne med en kantstillet stenflise (se fig. 3-4 og 6-7). Syd for belægningen fandtes en belægning af tætliggende 10-15 cm store sten med overflade ca. 60 cm under den nuværende overflade. Under stenene kom et tyndt gråt muldlag, hvorefter undergrunden kom. Disse sten var ikke så omhyggeligt lagt, at man kan tale om en egentlig brolægning, men udgjorde kun et enkelt lag og må derfor betragtes som en stenlægning og ikke bare udsmidte marksten. Stenlægningen har en rimeligt klar afslutning mod vest og kantningen af større sten udgør en grænse mod nord. Mod øst er anlægget tilsyneladende også afgrænset. Stenlægningen
slår et knæk i den østlige del og fortsætter mod nord, hvor den genfindes i den grøft, der leder kloakken udenom fortidsmindet. Her er der også en ret klar afgrænsning mod øst, men det kan dog ikke siges med sikkerhed, om dette skyldes nyere tids afgravning. Dog flugter afslutningen ganske godt med stenlægningen i feltet mod syd.
Enkelte af stenene i stenlægningen er brudstykker af teglsten, hvilket viser, at anlægget i hvert fald må være yngre end 1100. Under afrensningen af stenene fandtes imidlertid ikke en eneste genstand af keramik eller andet, der kunne indsnævre anlæggets datering. På de ældste kort fra slutningen af 1700-tallet er der bar mark på stedet, så det er snarest ældre end dette.
Tolkningen af anlægget er absolut heller ikke entydig: at tolke kantningen af større sten som syldsten i en bygning modsiges af, at stenlægningen kommer både syd, øst og nord for den. Stenlægningen har tilsyneladende en vis udbredelse i nord-sydlig retning, dvs. parallelt med den gamle søbred. Måske kunne anlægget således tolkes som en udlagt stenlægning langs søbredden som et vandingssted for byens kvæg for at skabe et fast underlag i den bløde bredzone?
Den tidligere pedel Svend NN havde fortalt, at der længere mod nord – omtrent der, hvor legehusene ligger i dag – på en tør sommer kunne ses et rektangulært område, hvor græsset var vissent, hvilket evt. kunne tyde på et anlæg af større sten.
KONKLUSION
På undersøgelsen fandtes dele af en langstrakt stenlægning af 10-15 cm store sten løbende omtrent nord-syd langs den gamle søbred, ét sted med en øst-vestgående kantning af aflange større sten. Anlægget foreslås derfor tolket som en udlagt bræmme langs søbredden for at lette færdslen, evt. i forbindelse med et kvægvandingsanlæg ell. lign. Anlægget kunne ikke dateres nærmere end historisk tid p.gr. af tilstedeværelse af tegl. Detektorfund på marken øst for skolen viser, at aktiviteter i middelalderen også fandt sted på dette sted så langt mod nordøst fra selve bykernen.
Kloakanlægget blev efter aftale med Museet ledt øst om anlægget, så en egentlig udgravning ikke var nødvendig.
Gilleleje 1. december 2011
Tim Grønnegaard
arkæolog, Gilleleje Museum
SØBORG PRIVATSKOLE
GIM 4065
OVERSIGTSKORT
